2010 I Veroni, Chianti Rufina Riserva

Jeg købte den her i håb om det var varmen som ødelagde 2009'eren - der har nemlig været talt godt om 08’eren. Men jeg må konstatere at det nok bare er vinens stil som ikke appellerer til mig: I Veronis riserva er stor, tung og ret kluntet efter min mening.

Farven er sortrød og næsen har kirsebær, sort the, lakrids og en dyb likøragtig sødme. I smagen er den tæt og voldsom med hård frugt, bitre tanniner og markant alkohol som sætter tidligt ind. Jeg er stor fan af heftigt strukturerede vine, men det skal følges af en elegance i frugt og aromaspil for at jeg synes det er interessant.
Vinen her er på ren sangiovese som macererer 25 dage på cement og lagrer 18 måneder på 50% nye tonneux.
Købt i Føtex Food, 75 kr. ugen ud. I Veronis basisvine tiltaler mig mere. Carlo Merolli importerer også I Veroni.

2012 Ca’ di Rajo, Lemoss Glera frizzante

Her har vi virkelig herlig frizzante fra Treviso i det østlige Veneto. En enkel og læskende vin, som alligevel på ingen måde er kedelig eller endimensionel. 

Lemoss er på druen glera (prosecco) og spontangæres, andengæres i flasken og er ufiltreret. Lukket med kapsel og 10,5% alkohol.

Mat lysegrøn farve. Intens og levende duft med grønne æble, melon, citronskal, krydderkviste og gær. Smagen er let mousserende og faktisk temmelig øl- eller nærmere cidre-agtig. Frisk og læskende, tør men med en velbalanceret sødme og et bittert nap. Perfekt hvis man indimellem vil have et hvidt break fra lambruscoen. Carlo Merolli importerer, 75 kr.

Stodden & Deutzerhof fra 2009

To meget anbefalelsesværdige spätburgundere fra Ahr, det lille nordlige vinområde i Tyskland, hvor forholdene for pinot er ideelle og rødvinsproduktionen dominerer. Stodden, Deutzerhof, Adeneuer, Meyer-Näkel og Kreutzberg er nogle af topproducenterne her. Her to mellemklassevine:

2009 Jean Stodden, Ahr Spätburgunder JS
Selektion fra de stejle skifferskråninger i Rech og Dernau. Macererer 19 dage uden stilke og lagrer 17 måneder på nye barriques.

Helt lys og gennemsigtig teglrød farve. Vidunderlig æterisk næse med violer, appelsin og kirsebær. Heftige toner af moskus og salmiak, og fine træk af kaffe og nødder fra fadlagringen.

Fantastisk i munden, tæt kraftig saltlakrids, koncentreret og tæt syre og frugt, men helt elegant og ultraslank og med et saftigt udtryk i frugten. Smukt greb i finishen hvor komponenterne - især salmiak, syre og kridtmineraler - samler sig og sætter punktum inden eftersmagens lange ekko. En stor vin.

91

2009 Deutzerhof, Ahr Spätburgunder Balthasar C.
Masser af pinot-oplevelser at hente i næsen her med charmerende frugt af hindbær og skovjordbær sammen med lakridsrod og flotte, let udviklede fadaromaer af svampe/moskus, dild og karamel. I munden er syren frisk og levende og der er et virkelig flot spænd mellem delikat og lidt slikken frugt og fad på den ene side og strukturen med høj syre og elegant tannin på den anden. Flot dybde i kernen, formodentlig fra spontangæring og/eller lang maceration. Balthasar C. lagrer på store fade og brugte barriques.

Smager af mere Deutzerhof!

90

Begge vine er købt i Tyskland til hhv. €20 og €19.

2012 Maurizio Ponchione, Roero Arneis ‘Monfrini’

Enkeltmarkshvid fra Roero, hvor piemonte-druen arneis skulle give de bedste resultater. Monfrini vinificeres koldt og lagrer dels i tanken på bærmen, dels på nye barriques.

Dyb gyldengul farve. Fin intensitet i duften med generøs frugt af passionsfrugt og moden pære sammen med harpiks, bivoks, salmiak og mørke mineraler.

I munden er udtrykket tæt og friskt med en levende syre og en spændstig frugt. Der er en sprød, kantet mineralitet som giver rygrad og især er finishen rigtig flot med intens salmiak og let fad.

Et strejf af syntetiske aromaer vejes op af de fine sur lie- og fadnoter. Meget bedre og mere kompleks end 2011 Gemma, Langhe Arneis, som er noget mere syrefattig og har lidt for meget slik-pære for min smag. Ponchiones Monfrini koster lige nu 85 kr hos Carlo Merolli, det er en flot pris!
88

2009 Malgrà, Barbera d’Asti Superiore ‘Gaiana’

Enkeltmarksbarbera fra Malgrà som får 12 måneders lagring på barriques.

Dyb og tæt mørkerød farve. Imposant næse med sorte kirsebær, kraftige kryddertoner af estragon, valnød og kløvet træ plus godt med fadaromaer af vanilje og kaffe. I smagen er der både høj syre og godt med sødme i en fyldig og ekstraktrig krop. God frugtintensitet og velbalanceret finish med fadtanniner og bid af lakrids og frugtsyre.

På egen hånd er det lidt for meget for min smag, men til aftenens svedige ribeye er det rigtig godt. Det der reder den her vin fra de oversøiske vibes, er barberaens friske syre og så det - for den her type vin - lave alkoholprocent på 13,5, hvilket befrier den helt fra den ubalancerede alkoholvarme i finishen man så ofte møder i opulente vine.

Moderne Barbera som er sluppet heldigt fra den varme 09-årgang og er fint modnet her på sit femte år. 129/99 kr. ved 1/6 stk hos A Vinstouw.
88

2012 Fratelli Barale, Dolcetto d’Alba ‘Costa di Rose’

Selvom jeg elsker dolcetto, er det ikke rigtig dét jeg fylder min sparsomme kælder- og reolplads med. Så meget desto bedre er det, når man støder på gode eksemplarer ude i handlen - 179 kr. for to af disse hos Laudrup/Salling.

Det klassiske barolo-hus F.lli Barale laver traditionel vin, dolcettoen her kommer fra parceller på ialt 3 ha i barolokommunen, macererer en god uge og lagrer et halvt år på botti.

Dyb violet farve og en sky, afdæmpet næse af lerjord, sure kirsebær og lime. Smagen er først og fremmest præget af en frisk, stram syre og kølig, mørk frugt med tætte mineraler af stål og jord. Renser fint og har et godt greb af modne bøgeblade, syrlige bær og tannin i finishen.

En klassisk og dejlig dolcetto med god og sprød struktur, omend overordnet ikke så givende. Der er et stykke op til de bedste jeg har smagt, som vel at mærke er i ca. samme prisklasse.

85

2011 Cantina Produttori Cormons, Franconia Blu Aris Friuli Isonzo

Ukendt druenavn for mig og endnu en påmindelse om italiens vidunderlige mangfoldighed. Men franconia er det samme som blaufränkisch, og så er man jo med igen. Vi er i DOC'en Friuli Isonzo i det sydøstlige Friuli, og Cantina Produttori Cormons er et stort kooperativ dér. Blu Aris lagrer på store fade.

Farven er mørk rubinrød med blålig toning og næsen er mørk af sorte bær og sødlakrids. Det er en speciel og parfumeret duft, som sender tankerne mod lacrima, der har lidt af den samme specielle aromatik. Søde brombær, hyben, tulipaner, lakridspulver, lavendel, jord.

I smagen er der tændt frugtsyre, og en spændstighed der næsten prikker på tungen. Men syren er sådan set ikke høj, det er et overordnet rundt og frugtdrevet udtryk med nuanceret aromatik og friskhed i ét. Finishen er rig med lakridskaramel og mandarin. En anderledes basisvin, som anbefales varmt - 85 kr hos Carlo Merolli.

87

2012 Giacomo Vico, Birbet 'Brachetto del Roero'

Halvfermenteret mousserende vin fra det gamle Roero-hus Giacomo Vico på birbet (som brachetto går under i Roero). En vidunderlig desertvin som har en lidt mere alvorlig og stilfærdig karakter end andre gode brachetti vi har smagt. Masser af kirsebær og jordbær, runde og søde med kryddernoter af sødtobak og karamel. Harmoni mellem elementerne, balance er kodeordet her - en virkelig fin brachetto!

87

2012 Riesling Trocken fra Leitz og Bürklin-Wolf

Har man besøgt et sted og gået i vinmarken, er der noget specielt ved at åbne en flaske med saften af de selvsamme druer, man har studeret på tætteste hold. Da vi besøgte Rheingau i juli 2012, var der stegende varmt, men det var stort set første gang hele den sommer, og det fortsatte heller ikke længe. En kølig årgang med sen høst og på den måde i kontrast til den rekordtidlige 2011.

2012 Leitz, Riesling Trocken har en helt lys hvidgul farve og en fin, frugtig og ung rieslingnæse med grønne æbler, hvide blomster, youghurt og et strejf af anis. Smagen er frisk og levende med en næsten feinherb-agtig sødme. Syren er høj og frugten elegant og gul. En god basisriesling i umiskendelig Leitz- og Rheingau-stil

Til sammenligning er 2012 Bürklin-Wolf, Riesling Trocken fra Pfalz markant mere mineralsk med en sprød og spændstig struktur i forgrunden fremfor intens frugtighed som hos Leitz. Gråpære, mineraler, lakridsrod, estragon og citrus og (med luft og varme) et lille andrag af petrokemi i finishen. Virker egentlig mere afdæmpet og mere kompleks på samme tid. Min favorit blandt de her to herlige og friske rieslinge.