fredag den 30. december 2011

2009 Fattoria Il Casalone, Poggio Colombi Maremma Toscana IGT


Pepi Lignana Fattoria Il Casalone er en stor ejendom med 300 hektar, hvoraf bare 12 er vinmarker. Vinen her er på 85% cabernet sauvignon og 15% petit verdot fra marken Poggio Colombi i 300 meters højde tæt ved den toscanske vestkyst, håndhøstet med udbytte på ca 60 hl/ha og efter vinificering lagret 10 måneder på stål og andenårs-barriques.

Mørk sortrød farve med en violet tone. Duften er mediumintens og sød med en saftet front af fuldmodne blåbær, sorte kirsebær og solbær sammen med lakridskaramel, kringle og undertoner af medicinskab og stegeos. En behagelig og sødmefuld næse med masser af frugt.
I smagen går den mørke, modne bærfrugt igen; saftet og let jammy stil med masser af sødme og markant lav syre. Den søde lakridskaramel er med som undertone hele vejen sammen med de kringleagtige kryddertoner af kanel, muskat og nougat. Det er dog ikke nogen tung vin, det saftige præg er i front og det overordnede smagsindtryk er en letdrikkelig og vellavet vin, som er meget bredt anvendelig. Finishen er præget af sødlakrids og en lille alkoholsnert, som måske her ikke er helt tosset, fordi det tilføjer noget tyngde og trods alt er behersket. God længde.

Frugten er rund, syren lav og tanninerne fjerlette, så hvis man brænder for hårdt strukturerede vine antændes man nok ikke her. Til gengæld er der masser af harmonisk frugt, druetypicitet og ærlighed i den her vin - en charmerende crowdpleaser, hvor den fuldmodne druesaft er i front og fadet understøtter befriende langt bagude. Behøver ikke luft. 129/99 kr. ved 1/6 flasker hos A Vinstouw.
86

torsdag den 29. december 2011

2009 Fredriksdal Gods, Frederiksdal Kirsebærvin

En nyklassiker på det danske julebord - hvorfor ikke ledsage kirsebær med.. kirsebær? Mange mener den bedste danske vin slet ikke er rigtig vin, men derimod kirsebærvinene fra Fredriksdal Gods. Godset ligger ud til langelandsbæltet på Lolland - et af de tørreste og mest solrige steder i landet. Her er det basiscuvéen på sorten Stevnsbær, tappes ufiltreret fra ståltanken.

Selvfølgelig er her masser af kirsebær i næsen her - de helt sorte af slagsen med masser af indkogt sødme, kirsebærskind og bittermandel fra stenene. Sammen med lette, sødlige krydderier og vanilje, karamel og engelsk lakrids. Utroligt at der ikke er fade involveret her, det dufter og smager af fransk eg..
Smagen er fyldig og tæt men har en vidunderlig frugtsyre, som minder mig om recioto: livlig og føles næsten prikkende på tungen. Meget cremet og sød, men samtidig saftig og frisk og med fine bittertoner af engelsk lakrids og bittermandel i finishen.
Min referenceramme for kirsebærvin er lig nul, men det her er en fremragende dessertvin uanset - meget anbefalelsesværdig og ikke kun til ris à l'amande. 149 kr / 50 cl.

fredag den 23. december 2011

Trattoria Fiat


Skal man spise nær Nyhavn, gør man klogt i at vogte sig - her er der lagt turistfælder ud! Men der er også mange gode restauranter i området, omkring Kgs. Nytorv kan bl. a. Fishmarket på Hovedvagtsgade virkelig anbefales, det er en suveræn bistro de poisons. Den ejes af folkene bag Pastis, et ligeså anbefalelsesværdigt fransk bistrokøkken lidt oppe ad Gothersgade. Er man til italiensk er der ikke så mange muligheder lige i dette mikroklima, men der er én: Fiat, et lille trattoria på hjørnet af Kgs. Nytorv ved St. Kongensgade. Her er der glimrende, enkel italiensk mad og et flot vinkort. Et ærligt og gedigent trattoria. Vi fik cremet græskarsuppe med kammusling og estragon, grillede vildsvinekoteletter på jordskokpure med østershatte og til sidst tiramisu. Straight og godt og med to udemærkede vine til - den hvide mere karakterfuld end den røde:

2008 Passopisciaro, Guardiola Sicilia Bianco  
100% chardonnay fra unge stokke, plantet i 1000 meters højde og høstet med lavt udbytte på 30 hl/ha. Vinificeret på botti og lagret 3 måneder på cement.
Mørk strågul farve og en skøn, kraftig duft af bivoks sammen med frugt af abrikos og bittersød mandel. Lav syre i munden, men også tilbageholdt sødme, så udtrykket er tørt og først og fremmest frugtigt med abrikos, gule roser og honning og et støvet halmelement. Savner lidt syre i finishen også, men længden er rigtig god. En glimrende hvidvin - ikke frisk, men med fascinerende letmodnede aromaer og flot krop.

2008 Pio Cesare, Barbera d'Alba
Barbera fra det klassiske hus Pio Cesare, som råder over 50 hektar spredt i alba-zonen. 15 dages maceration og 18 måneders lagring - 30% i barriques og 70% i botti.
Farven er mørk rubinrød. Fadpræget barberanæse med kirsebær, tjære og røg sammen med kaffe, fudge og vanilje fra fadet. Mellemfyldig i smagen med flotte transparente kirsebær og solbær og et godt greb i finishen med tilstrækkelig tannin. Moderat syre for barbera, men også med styr på alkoholen - en fordel ved den lidt kølige 2008, og det er overordnet en vin i rigtig god balance. Moderat længde. Jeg kan godt lide harmonien her og synes fadpræget er iorden.

tirsdag den 20. december 2011

Tenuta Carretta Roero Bric Paradiso & Barbaresco Garassino

Tenuta Carretta er en af de største private producenter i Piemonte med 70 hektar, halvdelen omkring vineriet i Piobesi d'Alba i Roero og resten fordelt i Langhe. 
Vi tester to enkeltmarks-nebbioloer fra hver sin side af Tanaro-floden:

2007 Roero Bric Paradiso
Fra marken omkring Carretta, udbytte på ca. 45 hl/ha og lagring 18 måneder på barriques.
Transparent rubinrød, lysviolettonet farve. Frisk og ung næse med røde bær - især jordbær, efterfulgt af kirsebær og ribs - sammen med lidt lakrids og letsødlige, unge fadtoner af tryksag, vaniliesukker og karamel. Køn næse, men noget tilbageholdende.
Frugtdrevet i smagen med masser af friske jordbær og kirsebær. God balance mellem saftig frugtsyre og sødme. Der er god intensitet i frugten, straight forward saft med den nebbiolotypiske bitre understrøm. Lette tanniner i finish, som igen har mere karakter af bittertoner end egentligt mærkbare tanniner.
Her foregår det forrest i munden hvor der er fokus på saftighed og den umiddelbare frugtige charme. Bagerst og ud i eftersmagen fremstår den mere enkel. En easygoing nebbiolovin med charmerende rød frugt og god balance. Den virker lidt lukket og ung nu men kan godt gå hen og hente en del med tiden. For et års tid siden smagte jeg 03'eren, som var meget åben og med en del udviklede træk.
87

2005 Barbaresco Garassino
Fra Garassino-marken i Treiso. Udbytte på ca. 50 hl/ha og lagring i 12 måneder på store franske fade. Transparent, mørk rubinrød, orangetonet. Her er der meget mere power på: Intens duft med sødmefuld frugt af blommer, bagt rabarber, remonce, Kongen af Danmark-bolcher, kandiseret æble sammen med 'brændte mandler'-bod fra fadet. En virkelig flot Tivoli-agtig nebbiolonæse som også har den druetypiske alvorlige mineralitet af ferskensten og cement og et animalsk strejf af moskus.
Alvorlig frugt i smagen af rabarber, drueskind og ferskenskind med masser af trøffel- og moskustoner. Hård og tør nebbiolokarakter med den karakteristiske sødme og cement-tanniner som føles helt fra start og lukker rigtig godt i afslutningen. God intensitet og fokus hele vejen. Den tætte balsamico-syre griber fat bagerst i munden og holder langt ud i eftersmagen. En flot Barbaresco og imponerende på det her prisniveau.
90

Barbarescoen er den bedste vin af de to - mere kompleks, alvorlig og helstøbt og på ingen måde mærket af den på papiret lidt svage årgang: Faktisk er 05'eren her bedre - dybere, bedre struktureret og mere fuldendt - end jeg husker 04'eren. Virkeligheden indretter sig som bekendt ikke efter årgangsskemaer og her er en lille reminder om det. En klar anbefaling af Barbarescoen, og hvis man er til blødere, frugtigere (nebbiolo)vine kan man vælge Roeroen. Begge koster 100 kr v. 6 stk hos A Vinstouw.

tirsdag den 13. december 2011

2004 D'Angelo, Aglianico del Vulture Vigna Caselle Riserva


Aglianico er den store blå drue i Kampanien og Basilicata, hvor den er eneste sort i DOCG'erne Taurasi, Aglianico del Taburno og Aglianico del Vulture Superiore. Aglianico modner sent og er bedst når den dyrkes højt og kan få en lang vækstperiode. Man kan nemt forveksle aglianico med nordligere dyrkede vine og min personlige huskeregel er ('kort, klart og forkert'): for meget tannin til at være sangiovese og for blød (kirsebær)frugt til at være nebbiolo..
D'Angelo er og har været appellationens lokomotiv og de fremstiller Aglianico del Vulture-vine i forskellige udgaver og kvaliteter. Riserva Vigna Caselle er fra toppen af serien og produceres i gode år af druer fra 4-500 meters højde, høstet med 45 hl/ha, vinificeret med skalkontakt i 15 dage og lagret i 2 år på botti.

Rubinrød farve med let modning i kanten. Smuk, moden næse med sødlig frugt af røde kirsebær, blommer og rosin sammen med en hård kemisk-animalsk læder og limstift og bittersød krydring af grapefrugt, Campari og kanel. Kompleks, moden duft og en flot syntese mellem klassicisme og intensitet.
Smooth i munden med koncentrerede, sure kirsebær og lidt sødligt-krydrede rosintoner sammen med støvede træk af cement og tekstil. Flot balance i forløbet henover tungen og især en fabelagtig finish, hvor den dybe syre strammer til og tunge tanniner kommer frem indefra og lukker i en meget vedholdende afslutning. Eftersmagen har lang udklang af den sursøde frugt og de tanniske mineraler, syren blusser midtvejs og spiller langt ude i spidsen.

Det her er megaklassisk og virkelig godt. En utrolig harmonisk vin, som egentlig er stilfærdig og rolig, men har en fin dybde og kompleksitet og et civiliseret, men fast greb i strukturen. Perfekt moden nu, men giv den alligevel lidt luft for at åbne op. 109 kr hos Carlo Merolli. De gode svenskere smager herher og her.
90

lørdag den 10. december 2011

2010 Pojer e Sandri, Nosiola Vigneti delle Dolomiti

Vi bliver lidt ved nosiola-druen. Pojer e Sandri ejes af Fiorentino Sandri, som leder markarbejdet og Mario Pojer, som er vinmager. Huset blev grundlagt i 70'erne og råder nu over 25 hektar. Pojer e Sandri er kendt som en kvalitetsorienteret og innovativ producent med en vigtig plads i Trentinos nyere vinhistorie. Nosiolaen var en af deres første vine, og siden er der udvidet med en lang række områdetypiske enkeltsortsvine og blandinger. Nosioladruerne dyrkes på Faedobjerget på to parceller hhv. 300 og 550 meter oppe og presses iltløst vha tilføring af CO2, en teknik som Pojer e Sandri selv har udviklet.

Lys, hvidgul farve. Duften er lidt tilbageholdende, man har masser af friske efterårsæbler sammen med frisk pære, æblegrød, lidt hvide blomster og en rå, mørkere kerne, som minder om diesel og salmiaklakrids.
God koncentration og fokus i munden, hvor frugten trædder i karakter med ganske god fylde ledsaget af den specielle - lidt diskrete - lyse floralitet. Syren er høj og hård, og stilen er i det hele taget kantet og lidt streng - dog modsagt af den indsmigrende frugtprofil. I finishen drejer floraliteten i en mere kemisk retning med lim-, sæbe- og bittertoner. Godt bi her i afslutningen, medium længde.

Den høje syre kommer især til sin ret til mad, her bliver det virkelig læskende og friskt - glimrende og uproblematisk sammenspil med fx. aftenens puttanesca, og vil gå super til mange andre retter med pasta, fisk eller grøntsager. Det er en flot hvidvin i slank og frisk stil - lidt mere stramtandet og ikke så personlig og harmonisk som IASMAs Nosiola, men mindre kan også gøre det. €11 hos Enovit.it
86

tirsdag den 6. december 2011

2009 Istituto Agrario di San Michele all'Adige (Edmund Mach), Trentino Nosiola

Hvidvin på druen nosiola, som næsten udelukkende dyrkes her i Trentino. Istituto Agrario di San Michele all'Adige er en landbrugsskole eller rettere et center for agrikulturel forskning og uddannelse og er den eneste af sin slags i Italien. IASMA driver bl. a. en berømmet ønologuddannelse og har i den forbindelse en fuldt kommercialiseret vinproduktion med en lang række vine, Istituto Agrario-serien her dækker enkeltsortsvine på alle godkendte druer i regionen. Nosiola-stokkene her er 20+ år og gror ca. 300 moh. Vinen lagrer et halvt års tid på stål.

Flot dybgylden farve med et lille grønligt træk. Vidunderlig, aromatisk næse med krokus, raps og en støvet havtone af rejeskaller sammen med den mineralsk-frugtige front af grønt æble, lime og våde sten. Der er masser at dufte på, næsen er både frugtig, floral og mineralsk i en meget elegant stil.
Let krop i munden, men der spreder sig hurtigt et meget harmonisk og indtagende indtryk med perfekt balance mellem den modne frugtsødme, en høj syre og mineralsk tekstur. Sødmen bygger op henover forløbet og kulminerer i en delikat, letkrydret finish med godt greb og saftighed. Det overordnede indtryk er friskt, men med dybde og modenhed i frugten. Flot længde med især vedholdende, intens syre i den let-aromatiske udklang.

En fremragende basishvidvin, som ikke er ulig riesling i sin kombination af aromatik, mineralitet og syre. Balancen og harmonien hele vejen fra læberne til ud i eftersmagen er bemærkelsesværdig og gør denne flaske til en meget stor nydelse. Slank, let og elegant og samtidig med charme, superflot fokus og masser af dufts- og smagsnuancer. Bravo! 89 kroner hos Carlo Merolli.
89

torsdag den 1. december 2011

2007 Sportoletti, Assisi Rosso

Sportoletti råder over 20 hektar i Assisi DOC i det østlige Umbrien og er den lille appellations store navn. Der dyrkes sangiovese, cabernet (sauvignon og franc), merlot, chardonnay og grechetto. Der produceres fem etiketter - 1 sød, 2 hvide, 2 røde og basisrossoen her er lavet på sangiovese, merlot og cabernet sauvignon i forholdet 50/30/20. I gennemsnit 20 år gamle stokke dyrket i ca 400 meters højde, 15-20 dages maceration og et års lagring i brugte franske barriques. Den navnkundige Riccardo Cotarella er ønolog.

Mørkerød farve med en del bundfald. Mediumintens næse med mørk frugt af kirsebær og hyldebær, dieselolie og en bitter, kommenagtig duft af Rød Aalborg og afbrændte våde grene. Og så en glycerolsødlig tone af amaretto og bærlikør.
Meget koncentreret og fyldig allerede i indgangen i smagen, dump kakaopulver-agtig med tilbagelænet hyldebærfrugt og lidt engelsk lakrids. Høj alkohol allerede fra start og det bliver kun værre: Finishen overdøves helt af brændende chili-bitter alkohol, selvom der egentlig er god tanninstruktur inde bagved og frugtsyren liver lidt op her i afslutningen. Meget markant kakao og marcipan (kartoffelkage!) i eftersmagen sammen med lidt triflibær og igen en lidt ubehagelig spritbitter snapsefornemmelse. Medium(-) længde.

Egentlig et godt forsøg og med et kvalitetsbevidst, lovende scheda technica i forhold til prisen, men der er alt for høj alkohol (15%) her, som helt forhindrer vinen inde bagved i træde frem: Brændende og alkohol-sød både i næse og mund, som medvirker til et overordnet uharmonisk indtryk. Det hjælper lidt at køle den et par grader ned. 120 kr hos Theis Vine, €7,70 (09'eren) hos Superiore.de
84